Inspiration til babyværelset
Forberedelserne til en lille ny begynder hos mange længe før babys ankomst. Ofte er alting planlagt ned til mindste detalje.
Men når babys første værelse skal indrettes, er det nemt at blive overvældet af de mange muligheder, der findes. Det må gerne være perfekt! Men hvor skal puslepladsen placeres, hvordan skal væggene udsmykkes, hvor skal legetøjet opbevares? Er det for meget eller for lidt?
Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du griber indretning af babyværelset an, uden at blive overvældet.
Find inspiration
Der findes utallige platforme med et hav af billeder, hvor du kan finde inspiration til indretning af babyværelset. Brug de platforme du kender bedst, til at undersøge de nyeste trends og finde ud af, hvad du godt kan lide. Hvilke farver, materialer og funktionelle møbler falder bedst i din smag?

Billedet er fra Mushie. Køb Mushie babytæppe her.
Lav en collage
Når forarbejdet er gjort og du har fundet inspiration, kan du samle det hele i en collage, der består af udklip af farver, materialer, produkter og møbler samlet på et ark. Når noget visualiseres er det nemmere, at forestille sig, hvordan babyværelset skal se ud. På den måde kan du minimere fejlkøb, da du allerede har taget stilling til, om de planlagte indkøb passer sammen.

Dekorer væggene
Wallstickers og knager er en nem måde at lave vægdekoration på og skaber samtidig en hyggelig, personlig og tryg atmosfære på babyværelset. Sættes wallstickers på væggen over puslepladsen kan baby udforske væggenes fortælling. Knager kan både bruges som dekoration, men også som praktisk opbevaring til legetøj og babytøj

Udnyt gulvpladsen
På et tidspunkt vil baby gerne udforske verden på egen hånd og ikke kun fra mors og fars arm. Derfor er gulvplads en vigtig funktion, når der skal udforskes. Legeområder med gulvunderlag som skumlegegulv eller legetæppe et must have. De er behagelige at lege på, sørger for at barnet ikke bliver kold på gulvet og skaber en mere hjemlig følelse.

Billedet er fra That's Mine. Babytæppet kan købes her.
Behov før trends
Det er nemt at lade sig rive med, når de smukke børneprodukter præsenteres for os. Ofte har vi mere fokus på det æstetiske frem for det praktiske. Når babyværelset skal indrettes, bør du tage hensyn til barnets behov frem for, hvad der trender lige nu. Alle børn er forskellige og har dermed også forskellige behov for leg og stimulering. Måske har dit barn brug for, at der tones ned for farverne eller også har det brug for en masse farver og mønstre det kan udforske.